8.C i lære som tømrere

PRAKTISK. Flere skal vælge erhvervsskolerne. Det er den politiske ambition. I København prøver man at inspirere de unge ved at give dem undervisning i forskellige håndværk.

Af Simon Reenberg

sre@minby.dk

UNDERVISNING: 8. klasse på Guldberg Skole har de sidste to uger været ude og snuse til livet som håndværkere.

Under tømrerlærer Torben Vestergaards kyndige ledelse har klassen både bygget bænke, som skal stå på skolen, og de har lavet en stor model af Guldberg Skole.

»Vi kommer udenfor, vi rører os mere, og vi får noget mellem hænderne,« siger Jakob Palle Ravnholdt fra 8.C på Guldberg Skole.

»Det er fedt at komme ud af klasseværelset. Jeg føler, at det er meget langsigtet i skolen. Her får man en opgave, som man løser, og så kan man se produktet med det samme,« siger Ranja Holland, der også går i 8.C.

Projektet er et samarbejde mellem Københavns Kommune og erhvervsskolerne, som både tæller tømrer, murer, hotel og restaurant og mange andre.

Flere i erhvervsskolerne

Ambitionen fra politisk hold er, at flere unge mennesker skal inspireres til at vælge en erhvervsuddannelse. I år valgte 19,4 procent af de uddannelsessøgende fra 9. og 10. klasse en erhvervsuddannelse.

Det er en stigning på et procentpoint i forhold til 2017. Til sammenligning valgte 73,1 procent en gymnasieuddannelse.

Politikerne håber, at 25 procent af en ungdomsårgang vil vælge en erhvervsuddannelse i 2020, mens tallet gerne skal stige til 30 procent i 2025.

»Vi ved jo, at vi om få år kommer til at mangle rigtig mange håndværkere. Derfor er det vigtigt for os, at vise de unge, at der er rigeligt med udfordringer i at blive håndværker,« siger Torben Vestergaard, der underviser på Next uddannelserne København i Nordvest.

Når han snakker med de unge, oplever han, at mange forældre presser på for, at deres barn skal vælge gymnasiet.

Håndværk giver ny energi

Ranja og Jakob er da heller ikke fuldstændig overbeviste om, at de skal ud til Torben Vestergaard.

»Jeg synes, at det her er et fedt sted. Da jeg kom her, havde jeg følelsen af, at jeg ikke skulle på erhvervsskole, men nu er jeg mere i tvivl om, hvad jeg skal,« siger Jakob Palle Ravnholdt.

»Jeg tror stadig, at jeg vil vælge stx (alment gymnasium, red.). Jeg tror ikke, at jeg ville være god til at være håndværker. Men jeg synes, det er fedt at komme ud og lære noget andet,« siger Ranja Holland.

Lis Novak er klasselærer og underviser 8.C i dansk og for hende er det vigtigste ikke, om eleverne vælger det ene eller det andet.

»Som lærer er det dejligt at se dem i en anden kontekst. Det er godt at se dem samarbejde, og man mærker en anden energi her i forhold til i klasselokalet,« siger hun og understreger, at undervisningen her giver nogle elever mulighed for at komme mere på banen, end de har mulighed for i hverdagen.

Unge er mindre handy

I sidste uge skrev den socialdemokratiske murer og Erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye på sin Facebook-side: »Denne skammel er lavet i skolesløjd af en pige fra 8. klasse. Det var i 1980. Dengang prioriterede skolen at børnene skulle have kloge hænder. Jeg fatter virkelig ikke, hvorfor skolen kun skal være så boglig,«. Vedhæftet var et billede af en særdeles nydelig skammel.

Torben Vestergaard er tilbøjelig til at være enig. Han mener, at de elever han får i dag er dårligere med hænderne, end de var før i tiden.

»De unge har ikke de samme kompetencer, som de havde for ti år siden. De er blevet fagligt svagere. De kan ikke det samme med hænderne, som min årgang kunne,« siger han og anerkender, at eleverne har fået nogle andre kompetencer. Blandt andre teknologiske.

- læs flere artikler > artikel oversigt...