Knap 200.000 blev væk fra valget

FRAVALG. 188.217 mennesker stemte ikke ved kommunalvalget i København. Alligevel er den ansvarlige forvaltning godt tilfreds, omend de mener, at der er potentiale for at lokke endnu flere til stemmeurnerne i 2021.

Af Simon Reenberg

sre@minby.dk

FORKLARING: Op til valget har vi på Nørrebro Nordvest Bladet forsøgt at fortæller om valget til nogle af de mennesker, som stemmer mindre end gennemsnittet.

Mange andre medier har også gjort en indsats for at gøre opmærksom på kommunalvalget, og den ansvarlige direktør i Kultur- og Fritidsforvaltning roser det store fokus, der har været på valget.

Resultatet af dækningen er en marginal stigning på 0,6 procentpoint i forhold til 2013. Det placerer fortsat København som en af de kommuner med den laveste stemmeprocent i landet.

Omkring 40 procent af de potentielle vælgere mødte ikke op ved stemmeurnerne, da der var valg i sidste uge. I runde tal valgte kun 300.000 ud af 500.000 mulige at stemme.

Ifølge Yosef Bhatti, som er professor ved KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning), skyldes en stor del af fraværet Københavns sociale sammensætning. Indvandrere, efterkommere, unge (18-29 år), socialt udsatte samt mange i de lavere indkomstgrupper er med til at sænke stemmeprocenten.

I år landede den ni procentpoint under landsgennemsnittet på 70,8 procent. Det betyder, at København fortsat er en af de kommuner i landet med den laveste stemmeprocent.

Det på trods af at København ved valget i sidste uge oplevede en mindre stigning i stemmeprocenten (0,6 procentpoint) modsat store dele af det øvrige Danmark, hvor den faldt en smule.

Frygtet et fald

Det glæder direktør i Kultur- og Fritidsforvaltningen Thomas Jakobsen, der står for at afvikle valget i København.

»Vi havde frygtet, at stemmeprocenten ville falde en smule. Derfor er vi glade for, at den i stedet er steget lidt,« siger han.

Thomas Jakobsen havde frygtet et fald, fordi kommunen i 2013 var en del af en landsdækkende indsats, der postede en masse penge i initiativer for at få flere til at stemme.

Initiativerne hævede stemmeprocenten med 7 procentpoint fra valget i 2009 til valget i 2013.

De fleste af de initiativer er ikke en del valgafviklingen i år. Det skyldes en politisk prioritering, som vi gerne ville have talt med afgående kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) om, men han har ikke ønsket at medvirke.

Selvom der har været færre midler at gøre godt med har valget i år dog ikke været blottet for initiativer. For eksempel har forvaltningen gået specifikt efter at rekruttere unge mennesker som valgtilforordnede.

»Vi kan ikke vide, om det betyder noget for stemmeprocenten, men vi håber selvfølgelig på, at de unge mennesker, der hjælper til med at afvikle valget kan være med til at sprede interessen i deres netværk,« siger Thomas Jakobsen.

Selvom han overordnet er tilfreds med fremgangen i stemmeprocenten, mener han også, at der er potentiale for at kæmpe for en stigning frem mod næste valg.

»Det er jo altid et godt, sundt træk, hvis en stemmeprocent er høj. Det betyder, at folk op i, hvad der sker i samfundet. Det er med til at skabe engagement og fællesskabsfølelse. Derfor er det også vigtigt, at vi fortsat har fokus på at få flere til at stemme,« siger han.

Bred indsats er nødvendig

Ved valget i 2013 undersøgte Yosef Bhatti og hans kolleger effekten af de forskellige tiltag, der blev prioriteret dengang. Det var blandt andet mobile valgsteder på uddannelsesinstitutioner og omkring belastede bydele, massive kampagner og meget mere.

Ifølge Yosef Bhatti tyder deres forskning på, at der skal en bred vifte af initiativer til, og at det var det, der gav den store effekt i 2013.

»Hvis man virkelig skal rykke ved stemmeprocenten, så skal der en bred indsats til. Al forskning viser, at enkelttiltag kun giver mindre stigninger,« siger han.

- læs flere artikler > artikel oversigt...