Lejere slipper næsten for ghettoregning

Af Simon Reenberg

sre@minby.dk

PENGE: Vi skal gøre op med ghettoerne, mener VLAK-regeringen, som for kort tid siden fremlagde et ghettoudspil.

Det indeholdt både fysiske forandringer på bygningerne i de udsatte områder, men også en række sociale indsatser.

Udspillet skulle oprindeligt have været finansieret med penge fra Landsbyggefonden, som i grove træk sidder på de penge, almene lejere betaler i husleje. Udspillet skabte en del furore og i sidste uge blev der så lavet en ny finansieringsaftale mellem regeringen og Folketingets øvrige partier med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet.

Den nye aftale betyder, at regeringens plan om at komme ghettoer til livs ikke i lige så høj grad som før skal finansieres af de almene lejeres pengetank, og det vækker moderat glæde hos både de almene lejere og Landsbyggefonden.

»Grundlæggende er jeg tilfreds med aftalen,« siger Christian Jensen, der er beboerformand i den almene boligforening Murergården på Nørrebro.

»Vi er meget tilfredse med det resultat, der er på bordet nu,« siger Bent Madsen, administrerende direktør i Landsbyggefonden.

Lidt flere penge til ghettoer

I debatten om finansieringen af regeringens ghettoplan har der været en række tal i spil.

I det oprindelige udspil lagde regeringen op til, at Landsbyggefonden skulle bidrage med 12 milliarder kroner til nedrivninger, sociale indsatser og renoveringer i udsatte boligområder over de næste otte år. Det beløb er nu sænket til 10 milliarder, og selv uden regeringens ghettoplan havde Landsbyggefonden alligevel godtkendt renoveringer for omkring syv milliarder kroner.

Derudover havde regeringen planer om at fjerne 13 milliarder fra Landbyggefonden ved at fjerne en såkaldt ydelsesstøtte, som er statens tilskud til opførelse af nye almene boliger. Det er også droppet.

Tilbage står der, at Landsbyggefonden, altså de almene lejeres opsparede penge, kommer til at bruge et milliardbeløb på ghettoerne, som er lidt højere, end de ellers ville have gjort.

Frygten er afblæst

Da ghettoudspillet kom, var protesterne mange, og Christian Jensen var en af folkene bag en underskriftindsamling med navnet ‘Fingrene væk fra lejernes penge’. Indsamlingen nåede 20.000 underskrifter.

»Det var med til at markere, at vi var nogle lejere, der var opmærksomme på det her. Det var en måde at rasle med sablen på over for politikerne,« siger han.

Underskrifterne markerede en frygt for, at den oprindelige finansieringsplan ville betyde, at almene boligområder, som ikke var udsatte, måtte stille deres renoveringer på hold til fordel for de udsatte områder.

Med den endelige finansieringsplan er der ændret på det.

»Den frygt, som lejerne havde, den kan vi afblæse,« siger Bent Madsen.

Alle mand i stemmeboksen

Lejerne er tilfredse, fordi de ser ud til at kunne få gennemført deres planlagte renoveringer. Landsbyggefonden er tilfreds, og politikerne er tilfredse.

Christian Jensen mener dog alligevel, at regeringens oprindelige udspil var et angreb på den almene sektor, og han mener, at de almene lejere skal tænke sig grundigt om, inden de sætter deres næste kryds i stemmeboksen.

»Jeg håber, at lejerne i den almennyttige sektor forstår, at de skal til stemmeboksene, så vi kan få en god aftale, når der skal forhandles boligaftale i 2019,« siger han.

parkering: Langt de fleste bilister i København bruger en app til at betale for parkering, mens næsten ingen bruger mønter. Kommunen tager nu konsekvensen og fjerner muligheden for at betale med mønter. Ændringen træder i kraft 22. maj.

Efter to år med digital parkering i Københavns kommune, kan det konstateres, at bilisterne meget hurtigt har taget det nye system til sig. Den digitale parkering blev indført i foråret 2016 og betød, at det i København nu er slut med at trække en parkeringsbillet til at lægge i forruden på bilen. I stedet skal man blot betale enten ved at benytte en p-app, eller ved at indtaste nummerplade og p-tid i en p-automat, og så er betalingen registreret digitalt.

Afskaffelsen af møntbetalingen blev vedtaget af Borgerrepræsentationen 3. maj. asch

parkering: Færre vikarer og mere stabilitet i Københavns daginstitutioner og skoler. Det er konsekvensen af, at sygefraværet er faldet hos blandt andet kommunens pædagoger og lærere. Siden 2008 er lærernes fravær faldet med 4,1 dage, pædagogernes sygefravær er faldet med 2,7 dage og pædagogmedhjælpernes er faldet med hele 4,5 dage.

»De seneste 10 år har vi ved fælles hjælp nedbragt sygefraværet med næsten en tredjedel. Det gavner både den enkelte medarbejder og københavnerne. Det er en succes, som vi er meget stolte af og som i høj grad kan tilskrives de ledere og arbejdspladser, som har arbejdet med forebyggelse og systematisk opfølgning,« siger overborgmester Frank Jensen (S) i en pressemeddelelse.

I 2007 var sygefraværet i Københavns Kommune 16,3 dage pr. medarbejder i gennemsnit. I 2017 var medarbejderne syge i gennemsnit 11,2 dage. cmo

- læs flere artikler > artikel oversigt...