»Når jeg stikker hånden i lommen, ved jeg ikke, hvad der kommer op, før det er foran mig«

TRÆNING. Nyt demens-center for både syge og pårørende er åbnet i De Gamles By. I centeret er der hård fysisk og kognitiv træning for de syge, og information og erfaringsudveksling for de pårørende.

Af Simon Reenberg

sre@minby.dk

SYGDOM: Der er balloner og solskin på åbningsdagen for det nye demens-center i De Gamles By.

Både de pårørende og de syge har dog været i gang allerede fra januar, så centeret er ikke helt nyt for dem på dagen for den officielle åbning.

En af dem er Arne Tranholm. Han har Huntington, som er en sygdom, der giver ham ufrivillige bevægelser i kroppen.

»Det er derfor, jeg går med denne her t-shirt,« siger og Arne og smiler, mens han peger ned på en t-shirt, hvor der står: »Jeg er ikke fuld«.

Huntington er en de mange sygdomme, der på sigt giver demens. I Arne Tranholms tilfælde betyder det blandt andet nedsat hastighed i hjernen og hukommelsestab.

»Når jeg stikker hånden i lommen, ved jeg ikke, hvad der kommer op, før det er foran mig,« siger han om sygdommen.

Arne måtte stoppe på job

Arne Tranholm har gennem sit liv arbejdet med salg og talt stolpe og stolpe ned med kunder. Ved siden af de lange arbejdsuger har han bygget et hus til sin familie. For fem år siden fik han konstateret demens.

»I starten fortalte jeg det ikke til nogen. Jeg arbejdede bare videre,« siger han.

Sygdommen betød imidlertid, at Arne blev langsommere i både tale og handling. Efter et par år fortalte han det til kollegaerne, og i november sidste år, måtte han stoppe helt med at arbejde.

»Til sidst tog det mig en uge at ringe til en vigtig kunde. Min tanke-hastighed er nedsat, og i dag kan jeg ikke følge med i underteksterne, hvis jeg ser en amerikansk serie,« siger han.

Træning udskyder sygdom

For Arne betyder det nye center, at han kommer op om morgenen, de to gange om ugen, han kommer her.

Der står den på hård fysisk træning og kognitiv træning, fordi begge dele kan udskyde behovet for hjemmepleje hos den syge.

»For mig har det været godt at komme her. Jeg gik også i Fitness World, men der kiggede alle på mig, og jeg følte, at jeg hele tiden skulle forklare mig. Her er vi mere ens, og hvis vi går den forkerte vej i en øvelse og støder sammen, kan vi grine af det,« siger Arne Tranholm.

Træning giver mere mod

Ivan har også deltaget i den hårde træning siden januar sammen med de andre, der lider af demens.

Ivans kone, Herdis Julia, er også kommet i centeret til møder, hvor hun har kunne tale med fagfolk og andre pårørende.

»Det har været rart for mig at kunne udveksle erfaringer med andre, der også har en syg ægtefælle,« siger Herdis Julia.

Ivan og Herdis har været et par siden 1991.

For tre et halvt år siden lagde Herdis Julia første gang mærke til, at Ivan var syg.

»Han begyndte at sige nogle ting, som ikke passede ind i situationen. Så blev han undersøgt og senere udredt, hvor han fik konstateret Alzheimers. Det er to et halvt år siden,« siger hun.

Alzheimers sygdom er, ligesom Huntingtons sygdom, en årsag til demens.

Ivans sygdom kom efter diagnosen til at fylde mere i parrets liv, og ting der før havde stået centralt i forholdet, var nu næsten umulige at gennemføre.

»Vi har altid diskuteret meget – politik, kunst og alle mulige ting. Det er næsten ikke til stede mere. Det er som om, at han er mere påståelig og står fast på nogle ting, som jeg ved, ikke er rigtige, og det er jo ikke med vilje, han gør det. Det er sygdommen. Men for mig er det lidt som om, at jeg har mistet en ven,« siger Herdis Julia.

Selvom sygdommen ikke kan stoppes, har træningen alligevel betydet meget for Ivans og Herdis liv.

»Han er gladere, og han har mere mod på at gøre simple ting, som at handle for eksempel. Det er guld værd for os, ingen tvivl om det,« siger Herdis Julia.

- læs flere artikler > artikel oversigt...