Pensionistture giver socialt samvær og ekstra appetit

SOCIALT. Røde Kors tager de ældre med ud i landet for at se kunst, kultur og købe ind. Der er også tid til en god frokost. Selskabet giver de ældre et samvær, som ikke alle får andre steder fra, mener turlederen.

Af Simon reenberg

sre@minby.dk

UDFLUGT: Erna er den sidste kvinde, der stiger ombord på minibussen. Med sine 82 år ligger hun godt og vel i midten af aldersspændet på dagens tur til Karlslunde. Hun bor lige nedenunder Bente, som også skal med på turen. Hun har 75 år på bagen og er den yngste deltager.

»Vi går i byen sammen hver dag,« fortæller Bente nede fra det bagerste sæde i bussen De to kvinder har også rejst sammen på forskellige ture.

I dag skal de med fire andre kvinder fra Nørrebro til Ishøj Havn og spise frokost og så på købmandsgård og købe lidt godt til julen. Der går også rygter om, at chaufføren Verner kører forbi Spangsbergs overskudslager på vej hjem.

Man bliver afhængig

Turen er arrangeret af Røde Kors, som hver uge kører ældre fra Nørrebro og Nordvest ud i landet. Det er turlederne, der bestemmer stederne, men deltagerne kommer ofte med forslag til både restauranter og museer, som de gerne vil se.

Turlederen i dag er Vivian. Hun har arrangeret ture for de ældre på Nørrebro i snart fem år.

»Man bliver simpelthen afhængig af det. Det giver mig så meget personligt, at brugerne er glade for de ture, vi laver,« siger Vivian.

Hun synes, det er vigtigt, at de ældre borgere kommer afsted på nogle ture, hvor de har mulighed for at møde nye mennesker og få nogle oplevelser.

»Der er mange, som har børn og børnebørn, men det er noget andet at være sammen med jævnaldrende, som man kan dele minder med. Det giver også brugerne mulighed for at fortælle nogle ting, som de måske ikke har lyst til at belemre deres børn med,« siger turlederen.

På glatis uden skøjter

Verner styrer minibussen mod Ishøj Havn, men han tager ikke den lige vej. Han vil gerne vise dagens passagerer et par steder, som de måske ikke har set før.

»Jeg plejer gerne at tage en lille omvej eller to, hvis der er noget sjovt eller seværdigt på vejen,« siger han.

Bussen runder Frederiksberg Rådhus med juletræet og skøjtebanen på Pile Allé.

»Er der nogen, der vil ind og skøjte,« spørger Verner om i bussen.

»Vi skøjter rigeligt uden is under fødderne,« kommer det prompte fra damerne.

Verner kører videre gennem Valby og Hvidovre, inden han runder et par kirker i Brøndby og nogle bunkere fra anden verdenskrig på Vestvolden.

Undervejs bliver der diskuteret larm fra politihelikopteren og manglen på mænd, når Røde Kors-bussen kører på tur.

»Det er som om, det ikke interesserer mændene at tage med,« konstaterer Bente.

Vivian Rasmussen fortæller, at de ellers har forsøgt sig med ture, der henvender sig mere til mænd, men på trods af maskinmuseer og lignende, bider mændene ikke rigtig på.

»Måske er det overvældende for nogle mænd med alle de kvinder,« siger hun.

»Det ville ellers være hyggeligt med blandet selskab,« siger Lis, mens de andre nikker.

Lige inden bussen kører til restauranten stopper Verner foran Arken.

»Hvem udstiller derinde i øjeblikket,« spørger Eva på 92.

»Jeg tror, det er Michael Kvium,« svarer Verner.

»Ham gider jeg ikke se. Han laver nogle mærkelige billeder,« mener Eva.

Selskab giver appetit

Til frokost er der madder til de fleste, stjerneskud til andre og en omgang frikadeller med surt til en enkelt.

»Det betyder meget at komme ud og spise med andre. Ellers sidder man jo mest alene til alle måltider,« siger Bente henover sit stjerneskud.

»Jeg spiser mere, når jeg har selskab,« konstaterer Elly, inden hun gør kål på tre uspecificerede håndmadder med roastbeef, fiskefilet og flæskesteg.

Selvom turene koster 50 kroner plus frokost og diverse indkøb er de fleste af kvinderne enige om, at det er noget, de gerne vil prioritere.

»Hvis jeg bruger lidt flere penge her, så bruger jeg lidt færre på noget andet,« siger Erna, der sammen med Bente melder sig til alle de ture, hun kan i nærheden af.

Lige nu kan man tage på en tur om måneden, og så kan man skrive sig på venteliste til yderligere tre ture, hvis der nu skulle være afbud.

Røde Kors så gerne, at endnu flere ældre borgere fra Nørrebro og Nordvest tog med på turene, og der er masser af plads til nye ansigter, siger Vivian Rasmussen.

Både hun og Verner lægger brochurer på biblioteker, hos lægen og andre steder, hvor de ved, at der kommer mange ældre borgere.

»Første gang jeg skulle på en tur, var jeg nervøs for, om jeg kunne klare det,« husker Lis. »Men nu ved jeg, at der er folk med fra Røde Kors til at hjælpe. Det er trygt, og vi går ikke ret meget i løbet af dagen,« siger hun.

Jagten på marmeladen

De fleste er blevet godt mætte, og dem, der ikke helt kunnet spise op, får resten med hjem i en plasticpose.

Verner har sat kursen mod en gammel købmandsgård i Karlslunde, hvor det angiveligt spøger på loftet.

Lis har set frem til netop dette besøg, fordi hun håber på at få en helt særlig vare med derfra.

»Der er en engelsk marmelade, som smager så godt, den vil jeg gerne have fingre i,« siger hun.

Da alle mand er kommet sikkert over dørtrinnet til købmandsgården, styrer Lis direkte mod marmeladen.

»Jeg kunne huske, hvor den stod,« siger hun. Desværre var der kun to glas tilbage, så Lis tager fat i ekspedienten for at få nogle flere.

Fire glas ender hun med at købe, inden gruppen bevæger sig mod osteladen.

»En stærk,« siger Elly til ostedamen bag skranken.

»Jeg skal bruge den til en mad med fedt, stærk ost, sky, løgringe og så lidt rom udover,« forklarer Elly.

Klokken er 14, og Verner vurderer, at bussen godt kan nå forbi Spangsbergs butik med anden sortering flødeboller og andre godter.

På trods af krykker og rolatorer handler kvinderne flittigt ind, inden de sætter sig i bussen på vej mod Nørrebro.

Vi kører så længe vi kan

»Det har været en dejlig dag,« siger Agnes. »Men næste gang må I gerne servere kaffe,« siger hun, inden hun stiger af på Mimersgade.

Den næste er Elly.

»Kan du opføre dig ordentligt,« råber Verner efter hende

»Jeg skal gøre mit bedste,« svarer hun.

Alderspræsidenten Eva forlader bussen, som nummer tre. »Du ligner min bror,« siger hun til Verner, inden hun lunter over cykelstien og op i lejligheden.

»1,2,3,« tæller Lis, inden hun gør et lille hop, og så er hun på benene og på vej ud.

»Har vi været for frække?« spørger Erna og Bente, mens de stiger ud på Sjællandsgade.

»Nej da,« siger Vivian.

Dagen er slut, mørket er kommet, og bussen er tom. Verner kører Vivian hjem, inden han parkerer Røde Kors bussen.

»Vi bliver ved med at køre ture sammen, så længe Verner har sit kørekort,« siger Vivian.

- læs flere artikler > artikel oversigt...