Sid ved bordet eller kom på menuen

OMVENDT. Demokratiet skal vendes på hovedet på Nørrebro og i Nordvest. Borgerne skal i centrum og tale højt om deres ønsker. Politikerne skal lytte mere. Det mener ny organisation, som kalder sig Medborgerne.

Af Simon Reenberg

sre@minby.dk

BORGERMAGT: »Rejs jer op og bliv anerkendt,« siger Per Vibskov Nielsen, provst på Nørrebro.

Han repræsenterer alle sogn og kirker på Nørrebro og Nordvest her til eftermiddag. Nu beder han dem med tilknytning til folkekirken om at rejse sig og modtage hyldest fra de andre i salen.

Folk klapper.

Der er også en, som taler på vegne af lærere og elever. En taler på vegne af folk, der er engageret i ungdomstilbud, og en række andre taler på vegne af deres område. Til sidst har stort set alle været oppe og stå og modtaget klapsalver for deres foreningenengagement. En pige på fire år er så begejstret for at blive hyldet, at hun rejser sig ligegyldigt hvilken taler, der er på scenen. Hun klapper også af sig selv.

Folket skal sidde med

Der er stormøde i Nørrebrohallen. 430 mennesker er mødt op. Foreninger, frivillige, borgere og politikere. Organisationen bag mødet kalder sig Medborgerne. De vil samle foreninger, organisationer og alle andre på Nørrebro og i Nordvest for med fælles stemme at tage magten i området.

»Som borger bliver jeg frustreret, når jeg ser, at det er politikerne, der tegner hele menuen op. Når vi har været på inspirationsture i England siger de; enten sidder man med ved bordet, eller også er man på menuen. Hvis det hele tiden er politikerne, der sætter rammerne, så kan du bare gå ned og stemme, men hvad gør du så mellem valgene, når der er noget, du gerne vil ændre? Hvor går du hen?,« spørger Ruth Gøjsen, forkvinde i Medborgerne.

Flertalspres får flere i tale

Sammen med resten er ledelsen i Medborgerne har hun været på inspirationsture i England, hvor de har fulgt den britiske borgerbevægelse.

»Det, vi har ladet os inspirere af fra England, er at vende den politiske proces på hovedet. I stedet for at vi skal gå ind og kigge på den menu, som politikerne har skrevet, så mødes vi og finder ud af, hvad det er, vi vil sætte på dagsordenen,« siger hun.

Medborgerne har til stormødet lavet deres egen dagsorden, som bliver præsenteret fra scenen. De er nået frem til tre emner, som de vil arbejde for. Trygge gader, Flere frirum til unge og Mangfoldigt børneliv.

Ved præsentationen af hvert emne er der forskellige aktører på scenen for at præsentere.

Maria Rebsdorf Rostved fortæller, hvordan området omkring Nørrebro Station er blevet forsømt, og at DSB og Bane Danmark ikke har holdt stationsbygningen ved lige, hvorfor den er blevet en utryghedsskabende faktor i byen.

Hun fortæller tilhørerne, at medborgerne har forsøgt at få DSB og Banedanmark i tale, men de holder ikke borgermøder, sagde de til Maria Rebsdorf Rostved.

»De blev mere lydhøre, da vi fortalte, at vi har kunnet samle mere end 300 engagerede borgere, der gerne ville mødes med dem,« siger hun.

Folk klapper.

Systemet knuser de små

Eksemplet illustrerer, hvad Medborgerne håber på. Nemlig at de kan repræsentere folkets stemme på højeste niveau.

»Hvis der er noget, politikere og store organisationer lytter til, så er det flertalslogik, og derfor står vi stærkere sammen,« siger Ruth Gøjsen.

»Når man er en lillebitte spiller i et kæmpestort system, så er det svært at begå sig, og alle, der har arbejdet i frivillige foreninger, ved, at det nærmest er umuligt at finde rundt i den jungle, der hedder politisk niveau. Jeg kan godt lykkes med at køre en succesfuld idrætsforening, men hvis jeg vil højere op og være med til at ændre rammerne for idræt og sundhed på politisk niveau, så er det tæt på umuligt for en lille forening at løfte det,« siger hun.

Over flere måneder har Medborgerne derfor talt med 3000 borgere på Nørrebro og i Nordvest.

Derudover har de opfordret lokale foreninger og organisationer til at melde sig under fanerne hos Medborgerne. Prisen på et medlemskab af Medborgerne bliver regnet ud efter, hvor mange lønnede medarbejdere en organisation eller foreningen måtte have. Jo flere frivillige desto billigere kontingent. Prisen varierer derfor fra 1000 kroner til 25 tusinde kroner. Målet er, ifølge Andreas Lloyd, som er en af medstifterne af Medborgerne, at man kan få 40 organisationer til at melde sig ind.

I øjeblikket er der 11 betalende medlemmer, og det er dem, der finansierer arbejdet. Medborgerne ønsker ikke modtage penge fra det offentlige, fordi de vil være uafhængige af statslig indflydelse. Ud over kontingenter modtog Medborgerne sidste år 1,9 millioner kroner fra Trygfonden.


- læs flere artikler > artikel oversigt...